Flere og flere kunder starter ikke længere med ti blå links. De stiller spørgsmålet direkte til ChatGPT, Perplexity eller Google, og får et samlet svar med et par udvalgte kilder. Er I ikke en af dem, findes I ikke i den samtale.
Hvad er GEO og AEO?
GEO (Generative Engine Optimization) handler om at blive brugt som kilde, når en sprogmodel formulerer et svar. AEO (Answer Engine Optimization) handler om at levere det korte, præcise svar, som søgemaskiner og assistenter kan løfte direkte ind i et resultat. Begge dele bygger oven på klassisk SEO, men vægter tingene lidt anderledes.
Fem ting, der øger chancen for at blive nævnt
- Svar direkte. Start sider med det konkrete svar på spørgsmålet, og uddyb bagefter.
- Vær entydig om, hvem I er. Samme navn, adresse og beskrivelse overalt, plus struktureret data på sitet.
- Bliv omtalt andre steder. AI-modeller stoler mere på det, som flere uafhængige kilder siger om jer.
- Vis ekspertisen. Konkrete tal, cases og navngivne specialister vejer tungere end generelle påstande.
- Gør indholdet let at citere. Tydelige overskrifter, korte afsnit og lister, der kan stå alene.
Kan man måle det?
Ja, men ikke i Search Console alene. Vi følger de spørgsmål, jeres kunder stiller, på tværs af de store AI-tjenester, og registrerer hvornår I bliver nævnt, hvem der nævnes i stedet, og hvilke kilder svarene bygger på. Det giver en konkret liste over, hvor indsatsen skal lægges.
Vil du vide, hvor jeres virksomhed står i dag? Så tager vi gerne en gennemgang af jeres domæne.


