Når nogen søger på en produkttype, er det sjældent en produktside, Google viser. Det er kategorisiden. Alligevel er den i mange webshops bare en overskrift og et gitter af produkter, og så går man glip af både placeringer og salg.
1. Skriv til den, der skal vælge
En kort, præcis introduktion over produkterne og en uddybende guide længere nede hjælper kunden med at vælge rigtigt. Den giver også søgemaskinen forståelse for, hvad siden handler om.
2. Del op efter søgeadfærd
Brede kategorier bør opdeles i underkategorier, der matcher de faktiske søgninger. “Minigravere” og “leje af minigraver” er to forskellige behov og fortjener hver sin side.
3. Styr filtrene
Filtre er gode for brugeren, men kan skabe tusindvis af tynde sider for Google. Beslut hvilke filterkombinationer, der skal kunne findes, og hold resten ude af indekset.
4. Byg interne links
Link mellem relaterede kategorier, fra guides til kategorier og fra kategorier til de vigtigste produkter. Det fordeler autoritet og hjælper kunden videre.
5. Mål på omsætning, ikke kun trafik
Følg klik, placeringer og omsætning pr. kategori. Så kan I prioritere de sider, der rent faktisk flytter forretningen, i stedet for dem med mest trafik.


